Morgenløb

maj 20, 2008

Normalt har jeg altid nydt at sove længe og jeg har aldrig gidet at stå op før kl 08 som det aller tidligste endda. Men med en øget træningsmængde (i forhold til ingen træning) og bedre kost har det ændret sig. Det er sjældent jeg sover længere end til kl 08 nu. Derfor har tidspunktet for mine løbeture også ændret sig.

I dag var jeg ude kl 07:59. Jeg løb tre søer med en gennemsnitsfart på ca 5:50 pr km. Jeg var ikke så frisk som jeg kunne have ønsket mig, men sådan er det jo bare nogle gange og hovedsagen er at jeg kom ud og løbe. 
Jeg øver mig for tiden i at løbe med væskebælte. Jeg ville helst have det til at sidde på hofterne, men af en eller anden grund vil det bare møve sig på og sidde i taljen, så der får det nok bare lov at sidde fremover. Altså lige indtil jeg skal løbe et eller andet løb hvor jeg skal have nummer på maven, for så kommer væskebæltet da til at sidde i vejen. Hmm, jeg genovervejer lige sagen. 

1 år og 5 dage.

maj 19, 2008

Det er hvad der er til Copenhagen Marathon næste gang løber af stablen. Det vil sige om 1 år og 5 dage skulle jeg gerne have gennemført mit aller første marathon.

Jeg var startet på marathon træning i november 2007, men måtte desværre se mig slået ud i januar med et løberknæ. Jeg ved stadig ikke hvad det gjorde mest ondt, knæet eller tanken om at jeg alligevel ikke skulle løbe 18. maj. 

Igår til Copenhagen Marathon var jeg med, men på den forkerte side af hegnet. I det mindste kunne jeg gå ud og heppe og tage nogle billeder af alle de seje løbere. Men selvom jeg ikke var med i løbetøjet, så blev jeg alligevel grebet af stemningen. Kald mig bare en tøs men flere gange da jeg stod lige bag mållinen måtte jeg synke den klump der voksede mig i hals. Altså bare fordi jeg kunne fornemme hvor glade, lettede, stolte (tilføj selv mere) fremmede mennesker var over at have fuldført dette marathon. Fuck det vil jeg og så opleve!

Så nu begynder træningen! Pt løber jeg 5km 3x i ugen og km antallet skal sættes kraftigt op hen over sommeren, sådan jeg til august/september er klar til at melde mig ind i Sparta og træne med dem på hverdagsaftener. Det er den primære plan lige nu. Og løbende vil planerne, tankerne og drømmene om træningen og næste års marathon blive skrevet her.


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.